Kirkens julekoncert 2014

Julekoncert i Gislinge søndag d. 14. december kl. 14 med Amazing Grace. Efter koncerten byder Gislinge Lauget traditionen tro på gløgg og æbleskiver i sognegården. Gratis adgang!

I år er det orkestret Amazing Grace, som står for julekoncerten i Gislinge kirke.

Orkestret, som har taget navn efter en af de nok mest kendte negro spirituals, spiller musik med rødder i den afrikansk-amerikanske befolknings religiøse sangtraditioner, de såkaldte spirituals og gospels, omsat til orkestrets egen spillestil.

Amazing Grace består af seks erfarne jazzmusikere og har siden 1996 har afholdt mange hundrede kirkekoncerter over hele landet. Musikken henvender sig til alle, der holder af swingende jazzmusik. En koncert med Amazing Grace er glad, livsbekræftende, rytmisk musik med solo - og fællessang. Undervejs fortælles der om musikken.



Feedback

Sidst opdateret

21.09.2017

Ansvarlig redaktør

Anne-Katrine Ipsen

Gislinge Kirke


I det ældre værk "De danske kirker", står der om Gislinge kirke: "I byens vestlige del på fladt terræn ligger den ret uanselige kirke..." Dette må siges at være en grov underdrivelse, da kirken fremstår smuk og sjældent velproportioneret i forholdet mellem skib, kor, tårn og våbenhus. Den er fra perioden 1250-1350 og rummer også fine kalkmalerier (Kristi lidelseshistorie). Malerierne er særegne, da denne mesters streg ikke kendes fra andre kirker.

Adresse: Kirkevej 1 b, 4532 Gislinge